16.8.14

RHODOS - følg vores rejse


Tirsdag havde vi afrejse med flyet kl. 23.20 - fremme på hotellet kl. 4.00 onsdag morgen hvor vi hoppede på hovedet i seng.

Onsdag holdt vi afslapningsdag ved poolen og den nærliggende strand da vi var trætte efter nattens udskejelser. Vi undersøgte området og forsøgte os med at gå til byen Theologos men her havde vi intet held i sprøjten og måtte opgive forsøget. Theologos forbliver et mysterium.

Torsdag tog vi endnu en afslapningsdag ved poolen for om eftermiddagen at tage et smut til Rhodos by hvor vi så den gamle bydel samt spiste god mad på tavernaen Indigo.

Fredag tog vi bussen til Lindos by i ønsket om at se Akropolis. Turen op ad bjerget foregik på æselryg med den kære velernærede æselmand ved vores side. Derefter gik vi ned for at dase et par timer på den lækre strand derved.

Lørdag tog vi en taxi til sommerfugledalen hvor vi vandrede hele vejen til toppen for at se kapellet og spise den enkle, lækre mad, som de serverede der.

Søndag tog vi en båd til øen Halki hvor vi gik rundt samt brugte meget af tiden på stranden med at snorkle i det turkisblå vand.

Mandag holdt vi endnu en afslapningsdag hvor vi tog til Rhodos by om aftenen for at spise på Kostas Taverna.

Tirsdag tog vi til Therma Kalithea for at dase på stranden og se den italienske arkitektur. Om natten gik turen hjemad.

Flybilletter + hotelophold fik vi til 3000 pr. person tur/retur og hver især brugte vi ca. 2000 kr på oplevelser, mad etc. Så i alt kom vi af med 5000 kr. pr. person. En rimelig fair pris for en rejse hvis man er ung. Det var helt klart pengene værd i hvert fald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar